Mød Sofie

Cand.psych.,

Sofie er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i overgangen til moderskabet, hvor hun har specialiseret sig i emner relateret til fertilitet, graviditet, fødsel og processen med at blive mor (matrescence).

“Mit terapeutiske udgangspunkt er funderet i metoder som metakognitiv terapi, mindfulness og compassionfokuseret terapi, men jeg vil altid tilpasse min tilgang til dine udfordringer og i samarbejde med dig. I terapien tager vi udgangspunkt i din situation og dine problematikker, og jeg ønsker at gøre det til et trygt rum, hvor der er plads til at dele blandede følelser, svære oplevelser eller udfordringer.”

Sofie tilbyder individuel, psykologisk efterfødselsforberedelse til dig som kommende mor med udfærdigelse af en efterfødselsplan med fokus på omsorg og støtte til dig som mor. 

Fokus vil også være på din udviklingsmæssige proces med at blive mor, at normalisere ambivalens o.l., støtte til at skabe realistiske forventninger til moderskabet, at blive bedre til at italesætte egne behov, bede om hjælp og sætte grænser. Vi tager udgangspunkt i dine behov og ønsker for din efterfødselstid og mit ønske er, at du lander lidt blidere i den første tid som ny mor.

Sofie tilbyder også individuelle terapiforløb til dig, der har oplevet manglende trivsel, svære oplevelser eller udfordringer i forhold til fertilitet, graviditet, fødsel, efterfødsel og/eller i forældreskabet.

Emner vi kunne tage op i den individuelle terapi: 

  • Identitetstab -eller forandringer - hvem er jeg nu, efter jeg er blevet forælder?

  • Angst, stress, forældreudbrændthed

  • Efterfødselsreaktioner

  • Håndtering af svære følelser såsom skyldfølelse, skam, skuffelse, vrede, sorg

  • Relationelle forandringer eller udfordringer

  • At blive bedre til grænsesætning og bede om hjælp

  • Eller lige netop dét der fylder for dig i din proces med at blive mor.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening, har tavshedspligt og arbejder i overensstemmelse med de etiske principper for nordiske psykologer. Din baby er selvfølgelig også velkommen, hvis du ønsker dette og jeg har dyb forståelse for, hvis du undervejs får brug for pauser eller lignende. 

Vil du arbejde med mig?

Kontakt mig her

Efterfødselsforberedelse

Gratis uforpligtende forsamtale

Samtaleterapi