Ansigtsyoga

Vi ved, at yoga for kroppen har virkelig mange gode fordele og egenskaber, og at din yogapraksis kan hjælpe med at se ind ad og forbinde krop, sind og sjæl. Det toner og gør kroppen smidig, samt afspænder og gør dig stærk. Men hvad med yoga for ansigtet? 

Ansigtet er det første vi ser, når vi møder et nyt menneske. Det kan afspejle, hvordan vi har det, og det ser vi igennem gløden, udtrykket og glimtet i øjnene. Ansigtsyoga træner og afspænder ansigtet. Du kan inkorporere det i dit hudpleje ritual om aftenen. Det handler om at aktivere alle de fine muskler, vi har i ansigtet. Det giver derudover mindre hovedpine og spændinger. Hvis du er vedholden, og dyrker ansigtsyoga hver dag i 10 minutter i et par måneder, vil du kunne give dig selv et naturligt ansigtsløft. Ansigtsyoga benytter sig også af massage som booster blodcirkulationen, hvilket er godt for arvæv, rynker og akne.

 

3 nemme øvelser til dig der vil prøve ansigtsyoga

Afspænding

Pres forsigtigt på indersiden af dine øjne med dine pegefingre i 30 sekunder. Derefter cirkulerer du med dine fingre med let tryk, ud mod dine tindinger, i 30 sekunder og gentager øvelsen den anden vej

Stimuler dine kindmuskler:

Lav et stort O med din mund, skyd hagen ned og bevæg dine læber ind til dine tænder. Tag nu dine hænder på dine kinder. Prøv nu at smile så meget du kan, samtidig med at du holder munden, hvor den er. Slap nu helt af i ansigtet, og gentag øvelsen 5 gange.

Styrk dine kæber:

Lav en kyssemund med dine læber, og med din tommelfinger og pegefinger laver du et O. Tag O’et rundt om din kyssemund. Kig opad samtidig med at du bevæger kæben op og ned.

  

TIP: Gør ansigtsyogaen til en del af dit hudplejeritual, og forkæl dig selv med at rense og smøre dit ansigt ind i dine yndlingsserummer, olier eller cremer. Sæt noget afslappende musik på, og husk at trække vejret. Det kræver ikke meget, for at give dig selv et tiltrængt pusterum i hverdagen. Du kan også dyrke din ansigts-yoga-praksis i mens du er i bad.

 

Billede af: Michaiah Carter

 

 

Indsend en kommentar