Feng shui i dit soveværelse
Feng shui er en kinesisk filosofisk teori, som har til formål at skabe et harmonisk samspil mellem mennesker og deres omgivelser. Ifølge filosofien bliver vi påvirket af alt, der omgiver os – især i vores hjem. Det har betydning for ro, velvære og velstand.
Søvn er vigtig, fordi når vi sover restituerer vi hjernen, og gør klar til en ny dag med overskud og energi. Men hvis vi ikke får vores søvn, går det ud over koncentrationen, produktiviteten og følelsen er velvære. Vi skal selvfølgelig koncentrere os om feng shui i soveværelset.
Det er vigtigt at opbygge en stærk sammenhæng mellem vores søvn og vores soveværelse. Derfor er det vigtigt, at det ikke roder og distraherer, men at vi i stedet skaber et miljø, som er indbydende, beroligende og afslappende. Det hjælper med at sænke stressniveauet, hvilket giver os mulighed for at sove bedre.
SENGENS PLACERING
Ifølge feng shui er det vigtigt, at sengeretningen skal være korrekt. Placeringen har nemlig betydning for dine sundhed, penge og stabilitet. Det er vigtigt at sengen står, så du har udsyn til vinduer og døre, og at du har overblik over rummet. Sengebenene må aldrig ligge på linje med døråbningen, da dette bliver kaldt for ”dødstillingen”. Derudover er det vigtigt, at der er luft på hver side af sengen. Voilà, dette vil allerede gøre en kæmpe forskel.
DER SKAL VÆRE FRIT UNDER DIN SENG
Sørg for der ikke er noget under din seng, da dette kan påvirke dig med negativ energi. Hvis du for eksempel har rejsetasker eller lignende, vil din underbevidsthed altid være på farten.
ELEKTRONIK OG PLANTER
Sluk telefonen eller læg den ind i et andet rum 30 min før sengetid. Elektronik har en kraftig energi, og gør dig ikke rolig og afslappet, som er vigtig for din søvn.
Ifølge feng shui hører planter ikke til i dit soveværelse. Dette kan måske for nogle virke lidt overraskende, men planter har en stærk yang energi, som vi ikke er interesseret i at have i soveværelset. Det er derfor perfekt at have planter i stuen eller i køkkenet.
SENGETØJ
Du kan investere i noget nyt lækkert sengetøj for at optimere feng shuien i dit soveværelse. Så fjerner du også energien fra tidligere elskere, og optimere din egen energi.
GIV SLIP PÅ TING SOM IKKE TJENER DIG, OG FRIGØR PLADS TIL DET, DU ELSKER
Slip af med de ting der ikke giver dig god energi. Doner det væk eller sælg. Hold dit værelse pænt og organiseret. Rod er som forhindringer på din vej til dine mål. Det dræner og giver unødvendig støj, og efterlader dig stresset og frustreret. Hold dit værelse rent, ryddet og lækkert.
Billede af: Yomagick