Sådan styrker du din hud, og gør den klar til sommer
Der er næsten ikke noget bedre, end når solens stråler rammer din hud, og du kan mærke, at du får et varmt kram. Dog er sol og varme hårdt for huden, det er derfor en god ide at gøre din hud sommerklar allerede nu - både for at holde kuløren lidt længere og selvfølgelig for at beskytte huden bedst mulig. Derfor har vi lavet en guide til dig, om hvordan du kan styrke din hud bedst muligt, så du kan nyde din fine hud hele sommeren.
TØRBØRSTNING
Vi er vilde med tørbørstning både på kroppen og i ansigtet, da metoden har så mange gode egenskaber. Det fjerner affaldsstoffer i kroppen, stimulerer bindevævet og nervesystemet, øger blodcirkulationen og mindsker cillulite, afhjælper indgroet hår, og forbedrer hudens modstandsdygtighed.
Du vil allerede kunne se resultater efter ca. 3 uger. Det er vigtigt, at du stryger din hud med opadgående bevægelser mod hjertet med lange strøg. Start gerne nedefra og slut ved nakken. Du kan eventuelt afslutte dit tørbøstningsritual med et koldt bad, det vil øge blodcirkulationen endnu mere.
SOLCREME, SOLCREME, SOLCREME
Du har helt sikkert hørt den før, men det gør det ikke mindre rigtigt. Husk solcreme - din hud vil være taknemmelig, både i dag, i morgen og flere år fremad. Det er en skrøne, at du ikke får farve, hvis du bruger solcreme. Tværtimod så undgår du bare at blive rød og solbrændt, og din sommerglød vil holde endnu længere. Husk solcremen også her i foråret, hvor man særligt kan overse at UV’en faktisk er høj, og din vinterhud kan virke mere sart. Her er to af vores favoritter.
Rudolph care sun body lotion spf 30
Cool sun silke drops spf 30
EKSFOLIER
Eksfoliering er godt for at rense porer, fjerne døde hudceller og godt for dannelsen af nye hudceller. Det vil få din sommerhud til at se frisk og glødende ud. Det kan vi godt lide.
Denne Oxygen peel fra Filorga kan du bruge dagligt, den eksfoliere mildt din hud samtidig med den tilføjer fugt.
FUGT
Det er vigtigt at fugte huden, da fugt og fasthed hænger sammen. Vi beholder elasticiteten i huden ved at sørge for at holde den fugtig. Når du har været i solen en hel dag, kan huden godt føles tør og stram, derfor er det rigtig vigtigt med et produkt, som giver et godt fugtboost. Det er vigtigt både at bruge en serum og herefter en creme, for at sørge for din hud optager mest muligt fugt, uanset om din hud er tør eller ej. Hvilke serummer og creme der anbefales til dig, afhænger af din hudtype, det vil vi komme nærmere ind på i en anden artikel.
INDEFRA
For at støtte huden indefra er det vigtigt at drikke en masse vand. Vand er vigtigt for vores organer – især også det største organ vi har, nemlig vores hud. Kroppen mister væske blandt andet gennem sved og vejrtræning, så det er ekstra vigtigt om sommeren, når vi sveder lidt mere, end vi plejer.
Spis masser er frugt, grønt og rodfrugter som indeholder hyaluronsyre. Det fugter og stabiliserer kollagenet i huden, som er godt for at holde huden elastisk og fast.