Der er næsten ikke noget bedre, end når solens stråler rammer din hud, og du kan mærke, at du får et varmt kram. Dog er sol og varme hårdt for huden, det er derfor en god ide at gøre din hud sommerklar allerede nu - både for at holde kuløren lidt længere og selvfølgelig for at beskytte huden bedst mulig. Derfor har vi lavet en guide til dig, om hvordan du kan styrke din hud bedst muligt, så du kan nyde din fine hud hele sommeren.
TØRBØRSTNING
Vi er vilde med tørbørstning både på kroppen og i ansigtet, da metoden har så mange gode egenskaber. Det fjerner affaldsstoffer i kroppen, stimulerer bindevævet og nervesystemet, øger blodcirkulationen og mindsker cillulite, afhjælper indgroet hår, og forbedrer hudens modstandsdygtighed.
Du vil allerede kunne se resultater efter ca. 3 uger. Det er vigtigt, at du stryger din hud med opadgående bevægelser mod hjertet med lange strøg. Start gerne nedefra og slut ved nakken. Du kan eventuelt afslutte dit tørbøstningsritual med et koldt bad, det vil øge blodcirkulationen endnu mere.
SOLCREME, SOLCREME, SOLCREME
Du har helt sikkert hørt den før, men det gør det ikke mindre rigtigt. Husk solcreme - din hud vil være taknemmelig, både i dag, i morgen og flere år fremad. Det er en skrøne, at du ikke får farve, hvis du bruger solcreme. Tværtimod så undgår du bare at blive rød og solbrændt, og din sommerglød vil holde endnu længere. Husk solcremen også her i foråret, hvor man særligt kan overse at UV’en faktisk er høj, og din vinterhud kan virke mere sart. Her er to af vores favoritter.
Rudolph care sun body lotion spf 30
Cool sun silke drops spf 30
EKSFOLIER
Eksfoliering er godt for at rense porer, fjerne døde hudceller og godt for dannelsen af nye hudceller. Det vil få din sommerhud til at se frisk og glødende ud. Det kan vi godt lide.
Denne Oxygen peel fra Filorga kan du bruge dagligt, den eksfoliere mildt din hud samtidig med den tilføjer fugt.
FUGT
Det er vigtigt at fugte huden, da fugt og fasthed hænger sammen. Vi beholder elasticiteten i huden ved at sørge for at holde den fugtig. Når du har været i solen en hel dag, kan huden godt føles tør og stram, derfor er det rigtig vigtigt med et produkt, som giver et godt fugtboost. Det er vigtigt både at bruge en serum og herefter en creme, for at sørge for din hud optager mest muligt fugt, uanset om din hud er tør eller ej. Hvilke serummer og creme der anbefales til dig, afhænger af din hudtype, det vil vi komme nærmere ind på i en anden artikel.
INDEFRA
For at støtte huden indefra er det vigtigt at drikke en masse vand. Vand er vigtigt for vores organer – især også det største organ vi har, nemlig vores hud. Kroppen mister væske blandt andet gennem sved og vejrtræning, så det er ekstra vigtigt om sommeren, når vi sveder lidt mere, end vi plejer.
Spis masser er frugt, grønt og rodfrugter som indeholder hyaluronsyre. Det fugter og stabiliserer kollagenet i huden, som er godt for at holde huden elastisk og fast.
]]>
Det er tid til en lille ”mig-stund”. At finde tid til at slappe af, er en af nøglerne til at have en sund livsstil. Et afslappende baderitual er en af måderne til at koble af, og nyde noget alenetid i hverdagen. Vi kan være stresset, aktive og travle som aldrig før, så derfor er baderitualer en god måde at få os helt ned i gear og berolige krop, sind og hud. Nedenfor deler vi nogle ritualer, som kan løfte din badeoplevelse.
Hvis du ikke har et karbad, er der stadig mange muligheder. Der findes oppustelige badekar, men et brusebad eller fodbad har også masser af potentiale for at skabe et dejligt baderitual. Velvære i badet handler ikke om at have et badekar eller meget plads, men blot at give dig selv denne stund.
DET HELE HANDLER OM STEMNINGEN
Du kan starte med at tænde nogle levende duftlys og sætte noget meditations eller afslappende musik på for at give dig selv noget tiltrængt selvkærlighed. Hvis du har en diffuser, kan du tage den med ud på badeværelset, for at få stimuleret dine sanser.
BADEKAR
Hvis du har et badekar, kan du lave vores æblecidereddike baderitual
Fordele:
Æble cider eddike kan bruges til at behandle milde infektioner forårsaget af almindelige baktieriestammer. Hvis du har skæl, kan det hjælpe med at balancere hovedbundens PH, da den har antibakterielle egenskaber. Ekstra tip: Tilføj epsom salt for at lindre ømme led.
Sådan gør du:
Fyld karret halvt med varmt vand
Tilføj en smule æblecidereddike
Tilføj epsom salt
Bland det i karret, til at saltet er opløst
Nyd at lægge i det varme vand i 20 minutters tid.
BRUSEBAD
Et brusebad kan gøre underværker.
Du kan starte med at tage nogle dråber af din foretrukne æteriske olie i risten i dit brusebad. Når du tænder for det varme vand, vil olien fordampe, og du kan nyde din valgte olies duft og effekt. For eksempel kan du bruge lavendel eller copaiba for afslapning eller citron for en opkvikkende effekt.
Derefter vasker du dit hår, og bruger en god hår-kur, som du lader sidde i, mens du vasker resten af kroppen.
Fortsæt dit baderitual ved at påføre bodyscrub. Din hud vil være taknemmelig. Du kan forberede dit baderitual ved at lave din egen bodyscrub. Sådan gør du:
Bland sukker, mandelolie og kokosaroma i en lille skål. Bodyscrubben vil efterlade din hud blød, og fugtet samt eksfoliere og øge blodcirkulationen.
Skyld nu hårkuren ud og bodyscrubben af.
FODBAD
Forkæl dig selv med et fodbad.
Fordele: Der er flere grunde til at fodbad er sundt. Det fjerner bakterier og snavs, og alt efter hvad du tilføjer i dit fodbad, vil det give bedre blodcirkulation og fugt. Det virker samtidig beroligende for dit sind.
Sådan gør du
Fyld en balje op med varmt vand
Tilføj himalaya salt eller epsom-salt
Skrub dine fødder med en pimpsten for at fjerne døde hudceller.
Nyd dit fodbad-ritual med en god kop urte-te i sofaen.
Derefter smør din yndlings creme eller olie på dine fødder, og giv dem noget massage.
AFSLUTNING PÅ DIT RITUAL
Forkæl dig selv med at smøre noget lækker olie på din krop. Masser din nakke , træk vejret og sig tak til dig selv for, du har gjort noget godt for din krop og dit sind.
Billede af: @celfcareco
]]>